Sommertur

                                                                                     

Lørdag den 16 juni -2018 kl.8:00 starter vores sommertur som planlagt.

Turen går som bekendt til Gilleleje, hvor vi først skal besøge Nakkehoved vestre fyr.

Køreturen tog et par timer med en enkelt pause ved Frederikssund. Da vi ankom blev vi budt velkommen af en yderst veloplagt dame ved navn Else

Hvad hun ikke ved om Nakkehoveds fyr, er nok ikke værd at vide. Her er så i store træk historien om fyrene på Nakkehoved.

Fyrhistorisk Museum på Nakkehoved Fyr fortæller den danske og den lokale fyrhistorie fra Frederik 2. oprettede Det Kongelige Danske Fyrvæsen i 1560

og byggede de første tre brændefyrede fyr til dagens moderne og energieffektive fyr. Der er tre små udstillinger i fyret, som viser forskellige sider af

Nakkehoved Fyrs historie og et besøg i lanternehuset på toppen af fyret viser, hvordan de store linser og maskinrummet ser ud.

 

De mange sejlskibe, som sejlede rundt om Skagen og ned gennem Kattegat mod Øresund og Østersøen, havde i mange år kun tre danske fyr til vise vej i

mørke og dårligt vejr. Det var derfor en stor hjælp, da man kunne indvi de to fyr på Nakkehoved i 1772.

Fyrene var hhv. 9 og 7,5 m høje med åbne kulbål i en jernkurv på toppen. I årene der kom, blev der eksperimenteret med nye lyskilder og fyrene blev bygget om,

for at sikre bedre lys og nemmere betjening. I dag er Nakkehoved Fyr (Vestre fyr) stadig i brug og med sin højde på 21 m  over havet kan det ses 46 km væk.

Fyret er ikke længere bemandet og er i dag indrettet til Fyrhistorisk Museum. Østre Fyr er renoveret som lukket kulfyr år 1800 og er en del af Fyrhistorisk Museum.

 

Efter besøget på nakkehoved fyr gik turen til "Skibshallerne" hvor en meget snakkesalig guide fortalte om fiskernes virke omkring år 1800 og frem til begyndelsen

 af 1900. Det var ikke kun fiskeri de beskæftigede sig med

Gilleleje, en sørøverrede

 
 

GILLELEJE: For blot 200 år siden var Gilleleje og andre fiskerbyer rene sørøverreder, og der blev tjent mange penge på at opbringe fjendtlige skibe.

Da englænderne i 1807 havde brandbombet København og taget hele den danske flåde, privatiserede kongen den fortsatte kamp mod englænderne.

Kongen gjorde det lovligt for fiskere og andre at kapre skibe fra engelsksindede lande. Overalt i Danmark og Norge blev der udrustet sørøverskibe.

Enkelte kunne minde om skibene i sørøverfilm, men de fleste var ganske almindelige åbne otte-ti meter lange fiskerbåde, som blev udstyret med en

lille kanon i forstavnen og havde en besætning på omkring 10 mand. I Gilleleje boede i perioder op til 200 sørøvere, og de opbragte mange skibe.

Nogle blev frigivet igen da de ikke var ”fjender”, mens andre blev solgt og fortjenesten delt mellem kaperrederne og sørøverne, ofte fiskerne.

Kaperne blev styrtende rige, men mange mistede det hele igen, da Danmark gik bankerot i 1813. Journalist Niels Bjørn Hansen, hvis tip-tip oldefar var lods

og kaper i Helsingør har skrevet en fængslende og spændende bog om kaperiet i Danmark. Bogen indeholder ikke kun de gode historier og dramatikken,

men også bagsiden af medaljen. De kapere der blev taget til fange af englænderne måtte ofte tilbringe resten af krigsårene i mørke under usle kår i fængsler

indrettet under dæk i udtjente orlogsskibe, som var fortøjet ved de engelske storbyer.

 

 

Bag ved skibshallerne finder man Klugs have. Der er der en hal der rummer en anden historie om folkene i Gilleleje. Den fortæller om den enorme indsats

Gillelejes borgene ydede med at hjælpe jøder til Sverige under den tyske besættelse .

Der er også  et par gamle stråtækte huse der er indrettet hhv. som fiskerhjem og skole.

 

Så gik turen til marineforeningen, hvor vi fik serveret en udmærket frokost bestående af to slags sild, derefter smørrebrød efterfulgt af en ostemad og kaffe.

 

kl. 15:30 steg vi på bussen igen, og efter en lille pause ved Frederikssund, lande vi ved marinestuen ved 18 tiden.

 

Formand Kurt åbnede stuen for at de der  havde behov for det, kunne få lejlighed til at skylle efter.

 

videre til billeder