INDBYDELSE TIL

ÅRETS STORE

FREGATSKYDNING

 

LØRDAG D.

2. SEP. 2023

 

 

Så er det atter tid til vores årlige fregatskydning, der i år afvikles lørdag d. 2. september 2023 hvor vi starter med morgenmad i marinestuen kl. 8.00 hvor der er dækket op til morgenbord med kaffe og/eller the samt et større udvalg af morgenbrød med ost, pølse og marmelade.

 

Kl. 9.30 drager vi til skydebanen på Egebjergvej  (selvtransport da ingen efterhånden er i stand til at marchere i takt - sidst vi marcherede lød det som en sæk kartofler). Kl. 10.00 begynder skydningen og i en pause omkring ved 12-tiden serveres sildemadder og forloren skildpadde ganske som vanligt.

 

Der er tilmelding SENEST søndag d. 27.august i marinestuen og i år er vi blevet pålagt af det offentlige, at alle der ønsker at deltage i skydningen skal tilmelde sig med navn, adresse samt de første cifre af deres CPR-nummer. (Altså ikke de sidste 4 numre.)

 

Betalingen skal erlægges ved tilmeldingen og andrager kr. 40,- for morgenmaden samt kr. 100,- for frokosten.

 

Der sælges stadig skydemærker frem til skydningen begynder i skydeklubben, så venligst grib lidt i læderet og forsyn jer med mærker. Der trækkes som altid flere vindere op af posen efter hver nedskydning af sejl og krudtkammer. Vindere der kan glæde sig over gode præmier.

 

Der er  lagt tilmeldingslister i baren, så bare henvend jer til betjeningen for at blive skrevet på.

 

VEL MØDT TIL FREGATSKYDNINGEN

LØRDAG D. 2. SEPTEMBER 2023

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Retur til forside